Logo

Nyhedsbrev for faen.

Der er et punkt på min hjemmeside, som hedder Nyhedsbrev og da jeg i mit sædvanlige googleri af mig selv, faldt over denne knap, trykkede jeg på den og stoppede med at se Tv2News. Jeg tænkte, at jeg kunne få alle mine nyheder fra NYHEDSBREVET.

Men nej, det er ikke til nyheder og det er heller ikke pr. brev. Det er en lille hygge/spam mail, hvor jeg i ny og næ skriver til Dig, fordi du gerne vil vide hvad jeg render og laver og måske fordi du er nervøs for, om jeg bliver klar til det show, du har købt billetter til.

Jeg kommer også til at informere om konkurrencer, hvis du er til det og måske der også følger et lille fif med, hvis du er sød.

Så altså, denne mulighed er blot til for, at du og jeg kan blive hinanden nærmere og du kan få en lille sjov mail fra mig, hvor jeg ikke prøver at sælge dig noget. For et smil er gratis………aaaaahhhh du hoppede på den. Jeg vil sælge dig alt, men kun hvis det er sjovt.

So long…det er engelsk og betyder Så lang.

De flinkeste hilsner
Nikolaj Stokholm